Ingredienser: 1 l mælkebøtteblomster 1 citron 4 dl sukker 7 dl vodka Fremgangsmåde: Blomsterne lægges i et rent syltetøjsglas. Det er vigtigt, at der ikke kommer noget af stilken og den bitre mælk med. Citronen vaskes, skæres i stykker og kommes i glasset. Sukker kommes ved og det hele overhældes […]
Månedligt arkiv: maj 2015
MÆLKEBØTTESAFT: 50 mælkebøttehoveder 1 l vand 2 dl rørsukker Saft af 2 citroner Fremgangsmåde: Mælkebøttehovederne nippes af planten, uden at stilken kommer med, da saften ellers bliver bitter. De sættes over at koge i vandet ca. 15 minutter. Hovederne sies fra, og saften smages til med sukker og citronsaft. Mælkebøttesaften bliver flot […]
Mælkebøttesaft
SYLTETØJ af MÆLKEBØTTEBLOMSTER: 125 g mælkebøtte-blomster ¾ l vand 375 g sukker for hver liter saft du får efter kogning Saften af ½ citron 1 appelsin 1 tsk. geleringspulver (røres ud i en smule sukker) Fremgangsmåde: Vask appelsinerne godt og skær dem i småstykker uden at skrælle dem. Skyl mælkebøtteblomsterne og dryp dem […]
Syltetøj af mælkebøtteblomster
MÆLKEBØTTEBLOMSTER i PANDEKAGEDEJ til 4 personer: 4 dl friske mælkebøtte blomster 125 g mel ½ tsk. salt 2 æg 3 dl mælk 2 spsk. smeltet smør ½ tsk. sukker Saft af ½ citron Revet skal af ½ citron Smør til stegning Fremgangsmåde: Tjek mælkebøtteblomsterne for små insekter og fjern eventuelle rester […]
Mælkebøtteblomster i pandekagedej
Det er mælkebøttetid og landskabet præges af de gule blomster. Ingen anden blomst i vor flora har fået så mange folkelige tilnavne som mælkebøtten, her er blot nævnt nogle eksempler: Præstekrone, munkekrone, løvetunge, harekål. I Thy var mælkebøtten også kendt under navnet troldkone og mælkebøttens saft kaldte man troldkonemælk eller fandens […]
Mælkebøtten
Bladene af gederams kan tilberedes som kål og spinat eller hakkes som grønt til supper. Blomsterne er fine at drysse på salater. Tidligere spandt man flyvehårene fra frøene til garn – hårene er fine og bløde som silke. Bladene har også været brugt til varme grødomslag på gigtplagede lemmer. MARINEREDE […]
Gederams – marinerede friske skud
Kold KYLLINGESALAT med PEBERRODSCREME, STRANDTREHAGE og STRANDVEJBRED til 4 personer: Et halvt stegt koldt kyllingebryst Peberrodscreme: 2 dl drænet yoghurt Saft af ½ citron Ca. 1 spsk. rørsukker 2 spsk. frisk revet peberrod 1 knivspids salt 1 æble 1 stilk bladselleri 8 stilke strandtrehage (gem de 4 til pynt) 8 stilke strandvejbred (gem […]
Kold kyllingesalat med peberrodscreme, strandtrehage og strandvejbred
STENBIDERROGN med BLINIS og STRANDARVE til 4 personer: Ca. 200 g stenbiderrogn Et bundt strandarve-stilke eller topskud (skylles og blancheret i 2 min) Dressing røres sammen af: ½ finthakket rødløg 100 g creme fraiche 18% en knivspids salt Blinis 8-10 stk.: 25 g smør 1 dl mælk 1 dl A-38 2 […]
Stenbiderrogn med blinis og strandarve
De her nævnte urter vokser på strandenge og nær Limfjorden. De findes alle ved Agger Tange og Krik Vig. Når du plukker dem må du være opmærksom på at den del af området er beskyttet i fuglenes yngletid. Derfor er det en god ide at orientere dig på Naturstyrelsens folder […]
Fjordens salte urter
Strandvejbred havde tidligere en position i det danske køkken. I marsken i Sønderjylland plukkede befolkningen den store mængder i 1800-tallet og 1900-tallet og solgte den på torvet til byboerne. Dengang stuvede man det ligesom spinat, og strandvejbred blev anset som mere velsmagende og sundere end spinat. I folkemedicinen er vejbred […]
Strandvejbred og lægekokleare
På Agger Tange findes et stort udvalg af spiselige urter som f.eks. kveller eller salturt som er den almindelige betegnelse. Men også andre spændende urter findes her: strandsennep, strandarve, strandtrehage, strandvejbred, lægekokleare og stedmoderblomster, for nu at nævne nogle af de planter, som vi vil finde, se og smage på ved naturmadsarrangementet […]
Strandurter fra Agger Tange
Hanstholm Vildtreservat blev oprettet i 1938. Tidligere lå området hen i mange små hede- og klitparceller, som blev udnyttet til fåregræsning og jagt. I reservatet ligger flere søer og lavvandede områder som Sokland, Thormål og Blegsø. I disse søer blev der tidligere drevet fiskeri. I 1847 blev der bygget en […]