Her er en menu, hvor der anvendes honning i både hovedretten, salaten og desserten. Læs evt. mere om honningens og biholdets kulturhistorie i Thy: [klik her].
HONNINGMARINEREDE SPARERIBS (4 personer):
700 g spareribs skåret i passende stykker
Marinade:
½ dl rapsolie
3 tsk. honning
1 tsk. soya
1 tsk. dijonsennep
½ tsk. salt
Ribsene gives et opkog i vand tilsat 1½ tsk. salt i ca. 25 min. Ribsene tages op, køles af og dryppes af.
Marinaden røres sammen og ribsene lægges i marinaden i en stegepose natten over.
Ribsene steges på rist over bål i ca. 25 min. til de er møre. De pensles evt. undervejs med lidt marinade.
COLESLAW SALAT:
¼ fintsnittet sommerhvidkål
4 revne nye gulerødder
2 æbler i små stykker
1 skive frisk ananas i små stykker
Dressing:
1 dl mayonnaise
2 dl creme fraiche
½ dl æblecidereddike
1 spsk. honning
salt
peber
Dressingen røres sammen og smages til. Hvidkålen snittes fint og gulerødderne rives groft. Æbler og ananas skæres i småstykker. Det hele vendes i dressingen og smages til med lidt salt og peber.
Retten serveres med et godt brød til.
PANDEKAGER MED HONNINGMARINEREDE BÆR OG FRISK YOGHURT (4-6 personer):
3 æg
5 dl mælk
3 dl mel
½ tsk. salt
1 spsk. sukker
smør til stegning
1 lille glas honning
200 g græsk yoghurt eller flødeis
De friske bær skylles og overhældes med honning så de trækker mens pandekagerne bages.
Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt mel samt salt og sukker og pisk dejen godt sammen. Pandekagerne bages lysebrune på hver side i smør.
Pandekagerne serveres varme med de friske honningmarinerede bær og serveres med en klat yoghurt til.