Jagtselskab, Vestervig 1910. Museum Thy.
Jagtens økonomiske betydning.
I Thy har jagten altid har spillet en vigtig rolle.
Går vi tilbage til tiden omkring 1900, var jagt stadig en del af fiskeriets livsform – ligeledes for de husmænd og småbønder der boede i Thy. For dem havde jagten en stor økonomisk betydning og vildtet var en kærkommen afveksling i kosten.
De store arealer af klitter og heder blev i vid udstrækning betragtet som fællesareal, hvor man kunne gå på jagt over det hele – blot man holdt sig fra de arealer, der tilhørte de store gårde.
Området var rigt på vildt; men det var en anden slags vildt end det vi ser i dag. Agerhøns og harer var det almindeligste vildt. Råvildtet kom først til, da plantagerne voksede til, og kronvildtet ikke før sidst i 1970’erne.
Ænder, gæs og vadefugle – spover og snepper – blev der nedlagt en del af; men også viber samt stære blev spist.
Sneppen har altid været et vildt med sin egen specielle betydning. Før i tiden sendte mange den første forårssneppe til kongen. Sneppen spiste fiskerne sjældent selv, for den kunne sælges for en god pris. En del vildt er i årenes løb blevet sendt fra Thy over til vildtfirmaet Møller & Meldgaard i København.
Når talen er om jagt må man i samme åndedrag nævne fangst. For vildtet blev i lige så høj grad før i tiden taget med fangstredskaber – snarer, sakse og fælder af alskens slags.
En del af den slags fangstredskaber blev forbudt allerede sidst i 1800-tallet; men var dog stadig i brug langt senere.
Ulovlig jagt i Klitbrynet efter Havmåger.
Jagtbytte skudt i Thy: Gråand, Skeand og Pibeand. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Da Klitvæsenet begyndte at leje jagten ud i begyndelsen af 1900-tallet, opstod der en del konflikter omkring jagt og jagtrettigheder, idet fiskerne efter sædvane opfattede klitterne som lovligt jagtområde. Der havde man jo altid gået på jagt!
På Landsarkivet i Viborg findes en del sager, der handler om ulovlig jagt. Der er især én sag, som belyser problematikken rigtig godt.
Her kan man i den gamle politirapport læse at fisker Jens Ruby, Agger, den 17. november 1927 blev anmeldt for at have skudt en måge i klitterne ved Agger. Jagtretten tilhørte smedemester Andersen, Agger, som havde lejet jagten af sandflugtskommissionen under Klitvæsenet. Ulovligheden blev takseret til en bøde på 25 kr. Foreholdt sigtelsen forklarede fisker Ruby, at han ikke har gået på ulovlig jagt. Han sad i et hul i Aulum Fælled, som altid har tilhørt lodsejerne i Agger. Han hævdede at det var lovligt at færdes med bøsse i klitterne og på stranden.
Her støder 2 forskellige tilgange til jagt sammen. Fisker Ruby holder på sin ret, som ifølge gammel sædvane giver fiskerne ret til at drive jagt i klitterne og på stranden. Smedemester Andersen tilhører for så vidt en ny type jægere – fritidsjægere. Han har lejet og betalt for retten til at gå på jagt samme sted.
Han mener sig naturligvis i sin gode ret og han har øvrigheden, Klitvæsenet og juraen i ryggen.
Han vinder sagen; men ikke uden sværdslag, idet fisker Ruby får mobiliseret den lokale fiskeriforening i kampen.
Konsortiejagt.
Moderne jægere i aktion i Thy. Foto: Mie Buus/Museum Thy.
Konsortiejagt er i dag den mest udbredte form for jagt i området; men der findes også en række lokale jagtforeninger. Agger Jagtforening kan føre sin historie tilbage til 1933. Med anlæggelsen af plantagerne opstod der en anden form for jagt, og en ny type jægere lejede sig ind på jagten i Thy.
Den store interesse for jagt voksede frem i takt med en stigende interesse for naturen generelt. En interesse, der til dels har baggrund i industrisamfundets fremvækst og behov for fritid. Fritidsjagten som vi kender den i dag er et produkt af den udvikling.
Jagten på statens arealer er organiseret i en række jagtkonsortier, der hver især har indgået en kontrakt med Naturstyrelsen Thy om leje af jagten. Jagtterrænet udgør ca. 9500 ha., som hovedsageligt består af plantager og hedearealer. Området rummer i dag en betydelig bestand af råvildt og kronvildt, og jagten er særdeles attraktiv.
En del af disse jagtkonsortier har en lang og traditionsrig historie. Hvidbjerg Jagtkonsortium startede i 1915; men Hvidbjerg og Lodbjerg plantager blev drevet sammen i mange år.
De første konsortier bestod hovedsageligt af jægere, der tilhørte det lokale borgerskab; men der var dog også folk fra København som f.eks. familien Federspiel, der stadig driver jagt i Hvidbjerg.
I 1930’erne blev der forsøgt udsat urfugle, som man importerede fra Finland; men forsøget lykkedes ikke.
Vildt i gryden – gåsebryst.
Gåsesteg var også før i tiden en fin spise; men i gamle dagen blev maden oftere kogt end stegt. Saltet kogt gås eller sprængt gås var populære retter. Eller man anvendte blot gåsebrystet, som blev saltet ned i en krukke. Når det skulle tilberedes, blev det kogt og serveret med kartofler og hvid sovs. Speget gåsebryst var en delikatesse som bl.a. kom på bordet til julefrokosten, hvor det blev spist med rugbrød til.
En anden form for vildt som blev spist i fiskersamfundene på havkysten var måger. Mågesuppe var en typisk havboret, som blev spist med melboller.