Honningbi i hedelyng i Nationalpark Thy. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Honning har altid været et attraktivt produkt – også i Thy. Præsten Knud Aagaard siger i bogen ‘Beskrivelse over Thy’ fra 1802: ”Thyboerne er ikke uøvede i at fremstille bikuber og halmløbe, som de sammensyr med glatte pilekviste”.
I 1800 var der i Danmark flere typer af bikuber; men ifølge Knud Aagaard var det kun de runde liggekuber, der var almindelige i Thy. De var åbne i den ene ende, og om vinteren blev de lukket med en tørv, hvorpå de blev dækket ned. Eller de blev opbevaret på loftet, hængt op under bjælkerne, hvor de var beskyttet mod mus.
Det fremgår dog af Aagaards beskrivelse, at thyboerne ikke gjorde noget særligt ud af deres bihold. Han nævner, at biholdet var nær ved at dø ud sidst i 1700-tallet; men derefter blev det bedre. Biholdet var på Aagaards tid baseret på sværmbier. Det vil sige, at man fangede bierne, når de i foråret forlod boet for at sværme. Sådan en bisværm var herreløs. Hvis man derfor havde bier, så gjaldt det om at holde kontakt med sine bier hvis de sværmede – ellers var de at betragte som fri, og enhver havde ret til dem. Derfor måtte ejeren af sted over stok og sten for at indfange sværmen.
Bierne kunne indfanges på forskellig måde. Man kunne frembringe støj bl.a. ved at slå på grydelåg eller lignende, så satte dronningen og dermed hele sværmen sig. Man kunne også sprøjte vand på bierne, så faldt de til ro og satte sig. Derpå gjaldt det om at slå et klæde over dem, eller man medbragte en kube, som bierne blev lokket ind i.
På Aagaards tid dræbte man bierne, når honningen skulle høstes. Man måtte selvfølgelig først tage bier fra til næste års produktion. Bierne blev dræbt omkring 1. oktober, når der ikke længere var yngel i kuberne. Det skete ved at man antændte svovl, holdt kuberne henover svovlet med flyvehullet nedad, og så blev bierne dræbt af røgen.
Moderne bistader placeret i Tved Plantage på kanten af Hanstedreservatet. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I 1845 skriver provst Djørup, at der er enkelte biavlere, som er begyndt at bruge magasinkasser. Det betød, at man kunne fjerne honningen uden at slå bierne ihjel.
I sidste del af 1800-tallet gjorde Det Landøkonomiske Selskab en stor indsats for at få bønderne til at anlægge haver med frugtbuske og -træer. Her havde bierne naturligvis stor betydning for bestøvningen og dermed for den ønskede frugt. Biavlerne blev således belønnet og fik præmier for den bedste bestøvning.
Man har i øvrigt også brugt honning til at behandle og hele brandsår.