600 g afpudset vildtkød (fasan, andelår, rådyr, dådyr m.m.)
250 g svinespæk
1 løg
100 g rensede svampe
5 æg
2 dl mælk
1 dl fløde
75 g mel
1 tsk. knust enebær
2 tsk. frisk timian
salt & peber
120 g bacon i skiver
Hak kød, spæk og løg i kødhakkeren. Skær svampene i mindre stykker og kom dem i farsen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det godt sammen. Kom patéfarsen i 2 stk. passende forme og bag dem ved 170 grader i ca. 50 min. i vandbad.
Server evt. sammen med sprødstegt bacon, tranebærsylt/brombærsylt/tyttebærsylt og evt. syltede svampe.
Hvis du vil informeres om kulturhistorien bag jagten i Thy kan du læse dette indlæg: [klik her].