De her nævnte urter vokser på strandenge og nær Limfjorden. De findes alle ved Agger Tange og Krik Vig. Når du plukker dem må du være opmærksom på at den del af området er beskyttet i fuglenes yngletid. Derfor er det en god ide at orientere dig på Naturstyrelsens folder over Agger Tange.
Disse urter har generelt et højt indhold af vitaminer og mineraler. Smagen varierer i forhold til den specifikke plante; men også i forhold til planternes voksesteder og nærhed til fjorden.
Lægekokleare har en ret skarp lidt peberrodsagtig smag. Strandvejbred har en behagelig salt og lidt spinatagtig smag. Strandtrehage smager af koriander. Strandarve smager salt og lidt karseagtig i foråret; men bliver mere bitter i smagen hen på sommeren. Salturt smager salt. Strandsennep har, som navnet antyder, en sennepsagtig smag.
Læs mere om lægekokleare og strandvejbred: [klik her].