Snaps af klitrose-hyben. Foto: Mie Buus/Museum Thy.
At tilsætte urter til snapsen eller brændevinen, som den også kaldes, har de gamle thyboer nok kendt til – både porse, malurt og perikon var kendte brændevinsurter; men også enebær blev brugt, og så havde man samtidig et middel mod gigt og galdesten.
Niels Jacob Jørgensen, tidligere strandfoged i Lyngby, lærte mig at sætte klitrosehyben til snapsen, og det er en af mine store favoritter. De runde, sorte, modne hyben fra klitrosen, der plukkes i september, giver en utrolig fin og smuk snaps.
Men også rav brugte folk ved kysten til at sætte til snapsen. Da jeg første gang blev præsenteret for denne specialitet hos Kesse Mikkelsen i Stenbjerg, troede jeg faktisk, der blev lavet løjer med mig. Men efter en smagsprøve måtte jeg erkende, at snapsen havde en umiskendelig harpiksagtig smag, som jeg fandt spændende. (I parentes kan det tilføjes, at Thisted Bryghus fornyligt har videreudviklet traditionen med at tilsætte rav-destillat til drikkevarer, idet de har lanceret en gylden rav-øl).
Snaps af porse. Foto: Mie Buus/Museum Thy.
Porsens rakler giver en rigtig god og meget anvendelig snaps. Porseraklerne plukker jeg her ved Tømmerby Fjord i det tidlige forår, hvorimod de små slåenbær i haven må vente til de modner i oktober. Nogle mener, at slåen skal vente til den første frost; men det er efter min erfaring en risikabel strategi, for fuglene kan også godt lide dem. Jeg høster dem, når de er modne og lægger dem i fryseren. Slåensnaps er helt forrygende til julens ris a la mande.
Prøv selv at lave kryddersnaps – se mine opskrifter på porse- og klitrosesnaps: [klik her] eller valnøddesnaps: [klik her].
Brændevinsfisk og Indre Mission.
I de gamle bondesamfund i Thy drak man dog brændevinen ren, og til de forskellige gilder hørte der rigelig med brændevin til. Brændevin blev til tider brugt som betalingsmiddel, og begrebet ”brændevinsfisk” kendes fra flere fiskerlejer på kysten. Begrebet stammer fra, da fiskerne tidligere solgte fisk og fik brændevin som betaling. Fiskernes forbrug af brændevin havde flere årsager. Den hjalp med til at holde varmen, når fiskerne var på havet; men den gjorde måske også fattigdommen og den usikre, farlige levevej lettere at bære. Det var da også problemer med brændevin, som de religiøse vækkelser tog fat på, da de sidst i 1800-tallet fik indflydelse i Thy og afholdsbevægelsen vandt frem. Indre Mission kom til at stå stærkt i fiskerlejerne, hvor den flere steder gennemgribende ordnede alle sociale forhold. I Nørre Vorupør dannede ”Fiskercompagniet” et kristent fællesskab, der organiserede fiskerne og sikrede dem bedre afsætning og pris for deres fisk. Ophalingsspillene til fiskerbådene måtte ikke arbejde om søndagen, og denne ordning holdt sig til helt op i 1980’erne.