Mosebøllebær, i Thy kendt som blåbær.Foto: Klaus Madsen/Museum Thy.
Fra sidst i juli er klitheden fuld af blåbær. Den korrekte betegnelse er mosebøllebær; men i Thy bruges betegnelsen blåbær. I gamle dage spillede disse bær en stor rolle i husholdningerne blandt områdets fiskere og husmænd.
For de fattige familier var blåbærrene en vigtig indtægtskilde, og hele familien drog i klitten for at plukke bær. Det blev til adskillige pottemål fuld bær i løbet af en dag. Var der mange hænder i familien, kunne det endda blive til adskillige kilo blåbær i løbet af en sommer. Bærrene blev indleveret hos købmanden og solgt til private kunder i byerne. En del blev solgt til fabrikken Hornbech og endte som dansk frugtvin.
Som ressource betragtet var bærrene fri; men der var alligevel uskrevne regler for indsamlingen. Hver familie havde sine særlige gode huller som man vendte tilbage til hvert år.
Bærrene blev anvendt på mange måder. De blev spist rå med mælk og sukker, lavet til blåbærsuppe og kogt til syltetøj og saft.
I en gammel opskriftsamling fra 1832 giver Karen Marie Jensdatter os denne enkle opskrift:
Blaabærsuppe. Blaabærrene vaskes, sættes paa, men ikke for meget vand, koger dem en halv time. Man kommer Citronskal og Sukker deri. Den sies af ligesom Havresuppe og sættes saa over Ilden igien med skaaren Citronskiver, lidet Kanel og Neliker til op kog. Ristede Hvedeknopskiver kommes deri og bestrøer det med Sukker. Man kan og jevne den med Havre gryn. Brødboller bruger man dertil.
Blåbærrene blev også brugt som et middel mod dårlig mave. Man kunne også tage varsler af bærrene. Rigelig blåbær lovede en god byghøst.