Lammekølle


Lammekølle

Lammekølle. Foto: Klaus Madsen/Museum Thy.

LAMMEKØLLE: Gnid køllen med groft salt og peber. Læg timiankviste sammen med den i en bradepande. Forvarm ovnen til 200 grader. Sæt køllen ind, og sænk temperaturen efter 15 minutter til 170 grader. Efter 60 minutters stegning tages køllen ud. Sæt de skivede kartofler i ovnen med bouillon, hvidløgsfed, salt og peber samt hakket løg. Læg lammekøllen øverst på en rist så den drypper ned i kartoffelfadet. Køllen steges yderligere 45 minutter. Kernen skal være 78 grader. Køllen tages ud. Kartoflerne steges yderligere til de er møre. Køllen skal hvile tildækket i mindst 30 minutter inden udskæring. Lige inden servering drysses kartoffelfadet med hakket purløg. Gremolataen drysses over det udskårne kød. Gremolata laves ved at rive det gule af skallen fra citronerne i en skål. Tilsæt 3 fed hakkede hvidløg og hakket persille.

Til 4-6 personer:
1 dansk lammekølle ca. 2 kg
Groft salt
Friskkværnet peber
Friske timianstilke
1 liter bouillon (kalve- grønsags- eller lamme bouillon)
Groft salt og peber
1 bundt purløg
1,5 kg kartofler – gerne nye
1 løg
10 hele fed hvidløg

Gremolata:
1 stort bundt bredbladet persille
3 økologiske citroner
3 fed hvidløg

Læs mere om historien bag lammekød i indlægget Påskelam.