Agurketid


Drueagurker, asier og græskar er sikkert for mange noget som forbindes med en svunden tid og mormor-mad. Tidligere var disse grønsager et almindeligt indslag i kosten og det syrlige tilbehør til mange forskellige retter.

Drueagurk hører til samme familie som græskar og squash. Det er en klatrende grønsag, der kan drives på friland, dog kun i sol og på et lunt sted. Den udvikler mørkegrønne 5-8 cm lange agurker, som kan høstes allerede når de er 4-5 cm lange, men holdbarheden er større, hvis man lader dem vokse.

Drueagurk kaldes også for sylteagurk samt kendes som cornichoner.

Drueagurken er en gammelkendt sag, og i Danmark har den været brugt siden det 16. århundrede. Ifølge madhistorikeren Else Marie Boyhus findes det første vidnesbyrd om agurker i Danmark i vores ældste havebog: Hans Raszmussøn Blocks ”Horticultura Danica” fra 1647. Her beskrives, hvordan man dyrker agurker, og hvordan de indsyltes, og det vil sige nedlægges i saltlage sammen med krondild og vin- eller kirsebærblade. Fra midten af 1700-tallet bliver kilderne mere righoldige. Kogebøgerne fra 1750’erne og frem til i dag bringer opskrifter på syltning af agurker.

Drueagurken kendes fra en lang række lande, og der er rigtig mange steder i Europa man spiser drueagurker. Op igennem middelalderen spillede agurken en stor rolle i de slaviske lande, og den dag i dag er agurker meget vigtige i de russiske, polske, tjekkiske og andre slaviske køkkener. I Tyskland var det især i øst og nord, at agurken kom til at spille en rolle.

Den grønne SyltebogDer er også rigtig mange forskellige måder og opskrifter på syltning af drueagurker, som har til formål dels at give dem smag, og dels giver dem længere holdbarhed. Drueagurker kan syltes som hele agurker eller skåret i mindre stykker. Den grønne syltebog fra Tørsleff indeholder både inspiration og adskillige opskrifter, så der er noget for enhver smag – eller du kan prøve mine opskrifter her: [opskrifter med drueagurk]